DANSK DESIGN MED ET AMERIKANSK TWIST

Todd Bracher har sit designatelier i Brooklyn (New York). Han er international designer og har skabt T-No.1 bordet i Fritz Hansens nye forårs-sommer-kollektion 2008.

Todd Bracher har boet i nogle af Europas mest designinspirerende byer, som f.eks. København, Milano, Paris og London. Hans internationale erfaring og designsucces ses tydeligt på hans omfattende liste af designarbejder med top brands fra hele verden.

Todd Bracher har boet i København og gået på Danmarks Designskole, hvor han tog sin Mastersgrad. Han har derfor en dyb forståelse for- og påskønner dansk design og Fritz Hansens designarv. Det var denne indsigt samt hans enestående, kreative designarbejde og unikke stil, som fangede Fritz Hansens opmærksomhed.

"Todd Bracher har en analytisk tilgangsvinkel, som gør hans design unikt. Han fokuserer på samspillet mellem design og brugeren, og han har en stil, der kan karakteriseres som respektfuld, tålmodig og ukompliceret" udtaler Bjørn Stegger, designdirektør hos Fritz Hansen.

Todd Bracher inspireres af de oplevelser, vi har med de genstande, vi omgiver os med. Hans hensigt er at skabe værker, som er nyttige og tankevækkende for brugeren.

"Oplevelser foranlediger inspiration, som underbygger de mange uskrevne regler for produkter. Min inspiration kommer fra den naturlige skønhed og i nuancerne af oplevel-serne i vores dagligdag", forklarer Todd.

Produkter, der personificerer Todd Brachers provokatoriske teorier, er som altid en fryd for øjet, og helt sikkert ved T-No.1 bordet.

Sofistikeret og naturligt er det, der bedst beskriver T.No1 bordet. Materialet fremhæver dets skønhed, og videregiver både bordets nærvær og formål. De solide, strukturelle ben er fremstillet af blankpoleret aluminium, som også fås i sort lak, og den strømlinede bordplade fås i glas, hvid laminat, ahorn- og valnøddefiner samt sort askefiner.

"Alle materialer har en relevant rolle i mine designs; de skal videregive produktets funkti-on og oplevelsen. Et materialevalg er aldrig vilkårligt, det er præcist og sammenhængende i forhold til produktets formål", forklarer Todd.

For at skabe de perfekte rammer i konferencerummet er T-No.1 bordet kombineret med Arne Jacobsen Oxford stol. Oxford stolen, som oprindeligt blev designet til St Catherine’s college i Oxford i Storbritannien i 1963, bliver nu introduceret i en mellemhøjde for at passe godt til T-No.1 bordet.

Todd Brachers T-No.1 bord og Arne Jacobsens Oxford stol er en enestående kombinati-on - skabt af to forskellige designere, i forskellige tidsaldre og i forskellige dele af ver-den.

Klik her - og se flere billeder af Todd Bracher T-No.1 bord 

 
Kilde: Pressemeddelelse Fritz Hansen 
 
 

Hass/Berg A/S - Gl. Køge Landevej 57 - DK-2500 Valby - Telefon 7788 7788 - Telefax 7788 7777 - Email info@hassberg.dk